Debut

Jeg ville gerne komme med en vild og fantastisk indledning, som mit første indlæg.. Men jeg har faktisk ikke rigtigt entusiasmen til det. Sandheden er at jeg er syg. Dødssyg. Jeg har været syg i halvandet år. Halvandet år med anoreksi, medicin, sygehus, ambulatorie, blodprøver, psykologer, ingen skole, social inaktivitet og en indebrændthed som jeg ikke aner hvor kommer fra. Hvilken deprimerende faktor. Og ja, nu vi snakker depression... Det har jeg også. Det lyder måske som om jeg har ondt af mig selv, og det har jeg måske nok også, men en person jeg har mere ondt af, er min mor. Min mor som gang på gang sidder med mig, når jeg er helt nede i kulkælderen. Min mor som elsker mig, selv når jeg mindst fortjener det. Min mor som har født mig, skabt mig og som finder modet frem og kæmper, når jeg ikke selv magter det. En bedre mor kunne jeg ikke ønske mig. Det burde være alle mands ret at have en mor som hende!
 KUNSTEN AT LEVE LIVET. Ja, det lyder måske ikke videre kompliceret. Men i en alder af 17 år, skal jeg igen til at lære det. Lære at sætte pris på de små ting. Lære at livet er værd at leve. At hver dag er en gave. En god en af slagsen. Derfor vil jeg begynde at blogge.. Både for at lette hjertet, men også for at skrive de gode ting ned jeg kommer ud for. Så er der altid et sted jeg kan gå hen og finde bevis på, at alle dage ikke er grå og triste. Kort sagt er det her bare endnu en blog, endnu et liv, endnu en historie, men jeg håber alligevel i vil følge mig på vejen tilbage til livet. Væk fra sygdom og sorg. Tilbage til glæden.