Havde egentlig tænkt mig at starte en ny blog op, fordi jeg er flov over de ting der står i de forrige indlæg. Fordi jeg ikke er stolt over at have været indlagt. Fordi jeg føler mig ynkelig og svag når jeg læser dem igen. Fordi jeg får det dårligt af at se på det. Men jeg har nu bestemt mig for, at de indlæg er en del af mig, som viser hvor slemt jeg har haft det og det er nogle indlæg som indeholder de realiteter jeg ikke længere vil forsøge at løbe fra. De viser hvad der gemmer sig bag den raske facade. Jeg vil vise dem uden at være flov. Hvis jeg slettede dem, ville det være fordi jeg stadig holder facaden oppe. Men det er slut med det. Jeg ønsker at give mig selv og jer der læser med, et dyk ned i mine forskruede hjernevendinger.
Jeg er færdig med at lade som om alt er okay. Jeg er færdig med at kæmpe for at virke som et velfungerende menneske, med rationelle tanker og selvtillidsfyldt attitude.
Sandheden er, at jeg siden jeg begyndte i behandling på ambulatoriet for spiseforstyrrelser for 3 år siden, naivt har troet, at ligeså snart jeg nåede min målvægt, ville jeg være glad, rask og ubekymret. Jeg tog så grueligt fejl.
Velkommen til mit blottede sind. Velkommen til mine åbne sår. Velkommen ind bag den raske facade.
 |
| Indeni er hun syg og bange |
 |
| Udenpå er hun rask og glad |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar