Kun en skygge af mig selv

Føler mig alene selvom der hele tiden er folk omkring mig. Føler at folk her på stedet overser hvor skidt jeg virkelig har det. Indeni er det som sandpapir, der bare skraber sig igennem alt hvad jeg engang var, for til sidst at efterlade min gamle personlighed i smulder, liggende i en fin bunke, dybt i mit indre, imens depression og anoreksi for fred til at vokse sig store og stærke. Smerten og angsten indeni er der ingen der ser.
I så lang tid har jeg gået og holdt facaden. Set udefra har Linette været pigen med styr på sagerne - Styr på skolen, kæresten, vennerne, arbejdet, afleveringerne, kroppen, men indeni... Indeni har sagen været en ganske anden. Indeni har der været kaos, uden styr på noget. Jeg har kun været en skygge af mig selv. Den smerte jeg føler indeni har gnavet længe, men jeg har ikke været stærk nok til at bede om hjælp, fordi jeg har været for stolt. Men sandheden er, at det ikke er svagt at give op. Det betyder bare man er stærk nok til at indrømme at man ikke kan selv. Det har jeg bare ikke vidst før nu.