Synes det er ved at være på tide at inddrage øjesten 1 & 2 i bloggen. Det kan godt være de ikke fatter en brik af hvad jeg siger, men når jeg er allermest ked af det, kan det nu og da være meget rart at græde ud ved nogen, som ikke sætter spørgsmålstegn, som bare tier stille, lader mig græde, ogsom med deres bløde pels bare putter sig tæt ind til mig. De er der når jeg går i skole, og de er der når jeg kommer hjem. Glade og betryggende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar